musiknet.dk

Så Er Der Nyt Fra The Cure: Klar Med Første Nye Album I Mere End 10 år

Billede: Pixabay.com
Udgivet d. 14.01.2020
Skrevet af: Redaktion
OM OS

Her til sommer får det legendariske band The Cure æren af at spille årets sidste koncert på Roskilde Festivals lige så legendariske Orange Scene. Men det bliver med al sandsynlighed en noget anden spilleliste, end man ellers er vant til. Forsanger Robert Smith og resten af bandet, der i år har hele 40 år bag sig, kan nemlig blande deres udødelige klassikere med nyt materiale fra et splinternyt album.

Forsangeren har i et radiointerview i “The John Maytham Show” løftet sløret for, at bandet nu har færdiggjort indspilningerne af et helt nyt album. Det kommende nye album bliver det første siden 2008, hvor The Cure udgav “4:13 Dream”. Robert Smith har endnu ikke afsløret titlen eller udgivelsesdatoen på den friske udgivelse, men pladen bliver nummer 14 i rækken af studiealbums.

Der er overvejende for sandsynlighed for, at albummet udkommer d. 8. Maj 2019, som er dagen for deres debutplades, “Three Imaginary Boys”, 40-års jubilæum, hvilket jo ville være en meget passende dato for de de britiske rocklegender.

30 millioner plader har The Cure i dag cirka solgt verden over, og de udgivet i alt tre hitopsamlinger. Bandet er stadig voldsomt populært, også selvom det er så mange år siden, at de startede med at spille post-punk i London-forstaden Crawley og sidenhen skiftede stil til en mikstur af melankolsk og alternativ pop.

I årenes løb har de stået bag mere end 30 hitsingler såsom ”The Lovecats”, “Just Like Heaven”, “Lullaby” og “Friday I’m in Love” samt sande mesterværker af albums som “Pornography”, “Disintegration” og “Bloodflowers”, som alle er at finde på diverse lister over bedste albums nogensinde.