musiknet.dk

Roskilde Festival Får Nyt Område: Indeholder Afslapning Og Raves

Billede: Pixabay.com
Udgivet d. 14.01.2020
Skrevet af: Redaktion
OM OS

Kender man lidt til nordens største festival, Roskilde Festival, så ved man formentligt, at de hele tiden prøver at forny og forbedre. Dette gøres blandt andet ved hjælp af nye projekter, der blandt andet indebærer, at pladsens udseende ændres hvert år. Der er altså noget nyt at opleve hvert år.

Tiltaget for år 2019 er blevet døbt Ambereum.

Ambereum er navnet på et nyt område på pladsen, hvor man vil kunne opleve DJ’s kunst, afslapning og raves. Det er mildest talt lidt af en blanding. Området kommer til at ligge i den østlige del af Art Zone, hvor rummet er designet og skabt af Viron Erol Vert, der er blevet inspireret af “ravets helende egenskaber, græske og syriske templer, samt kombination af naturreligioner og romerske mytologier”. Sådan lyder det blandt andet i en pressemeddelelse, der er udsendt af Roskilde Festival.

I løbet af dagtimerne vil diverse kunstnere optræde, heriblandt Isabel Lewis, Tomoko Sauvage, Francesco Cavaliere og Wojtek Blecharz. Om aftenen vil området få en natklubs-agtigt udtryk, hvor tre forskellige hold har ansvaret for deres respektive aftener.

Kort sagt kan du forvente en masse house og techno musik. Herudover vil der også være elektronisk musik fra Regelbau og Fast Foward. Den sidste dag kommer der tre jyske dj’s på scenen, der er kendte for den legendariske natklub Panorama Bar.

Ambereum natklubben er åben torsdag, fredag og lørdag fra kl 22:00 til 03:00.