musiknet.dk

Kanye West Forbudt At Snakke Om Familien Og Drake

Billede: Pixabay.com
Udgivet d. 14.01.2020
Skrevet af: Redaktion
OM OS

Sidste år havde Pusha-T og Drake lidt af en fejde, hvor man må sige, at bølgerne gik rigtig højt. I samme ombæring formåede Kanye West at sprede et budskab om kærlighed, hvilket fik de 2 kamphaner til at slappe lidt af.

Kanye West var for nyligt gæst i Netflix showet “My Next Guest Needs No Introduction”, hvor han fortalte om, at han har fået forbud mod at tale om Drake og hans familie.

Sådan melder mediet “Daily Beast”, som har fået indsigt i noter til premieren på sæson to. Udover Kanye West, er Ellen DeGeneres, Lewis Hamilton, Tiffany Haddish og en række andre stjerner også gæster i den nye sæson.

I showet siger Kanye blandt andet:

“En anden kunstner, som jeg ikke har tænkt mig at nævne ved navn, fordi jeg ikke må snakke om ham eller hans familie”

Sådan begynder Kanye West en sætning, da han bliver spurgt ind til hans tekster i hans sange. Til det svarer David Letterman, at det lyder provokerende. Herefter bekræfter Kanye West, at han refererer til sangeren Drake.

“Altså, vi havde lidt en diskussion sidste år. Han har en linje, som jeg elsker. Linjen lyder sådan: “Jeg fortalte min historie og skabte min historie”. 

Her mener han formentligt, at han har skrevet historie ved at udrette det, han har gjort.

“Det er det vi gør. Vi fortæller vores personlige historie, som alle folk kan relatere og forholde sig til. Når folk så bliver meget knyttede til historien, men den ikke går som de havde forventet, bliver folk sure,” udtaler Kanye West

Udover ovenstående kan du også se frem til at høre Kanye West fortælle om hans forhold til hans afdøde mor, udfordringer med hans psykiske helbred, samt hans forhold til den amerikanske præsident, Donald Trump.

Premieren på showet sker d. 31 maj i år, og bliver sendt på Netflix.