musiknet.dk

Hvordan Påvirker Musik Hjernen?

Billede: Pixabay.com
Udgivet d. 14.01.2020
Skrevet af: Redaktion
OM OS

De fleste af os elsker at lytte til et stykke god musik. Om det så er det nyeste track på Spotify eller en klassisk overture til Wagner-stykke, så er det fælles for os alle, at god musik ikke bare lyder men også føles godt. Musik påvirker nemlig hjernen, og helt præcist hvordan har hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust givet sit bud på i bogen “Musik på hjernen” (2017).

Musik er som mad og sex for hjernen

Hvordan påvirker musik hjernen? Hjerneforskningens undersøgelser viser, at når vi mennesker hører musik, påvirker det vores hjerne på samme måde, som når vi har sex og spiser god mad. Musik er nemlig i stand til at frigive stoffet dopamin, der fremkalder nydelse hos os mennesker.

At hjerneforskningen kom frem til netop dette resultat, er egentlig en smule overraskende, da musik dermed frembringer samme reaktion i hjernen, som ting der er helt centrale for vores overlevelse, altså sex og fødeindtag.

Selvom musik ikke har nogen umiddelbar eller synlig værdi i forhold til menneskets overlevelse, er resultatet aldeles interessant. Det giver først og fremmest et helt klart svar på, hvorfor det føles så godt, når man lytter til musik, og hvorfor det vækker så store følelser i os som mennesker.

Hjernen kan både være musikalsk og ikke-musikalsk

Hjerneforskningens nyere scanningsmetoder har gjort det muligt at lave yderligere undersøgelser af forholdet mellem musik og hjerne. Det har f.eks. givet mulighed for at se på, om mennesket har et særligt gen for musik, og om visse mennesker er mere genetisk disponerede for musikalske udfoldelser end andre, både med hensyn til interesse for musik og musikudøvelse.

Yderpunkterne af skalaen er selvfølgelig mennesker med tonedøvhed (amusi) og mennesker med totalt gehør, og ved at undersøge disse to fænomener kan give nogle fingerpeg om, hvorvidt musikalitet, eller det modsatte, er indlejret i hjernen fra fødslen.

Det tyder på, at generne kan være afgørende for, om man lider af mangel på musikalske evner, altså amusi, og det samme er tilfældet for absolut gehør. Der er i hvert fald undersøgelser og studier som har vist særligt udviklede hjernestrukturer hos mennesker med absolut gehør, men også at absolut gehør kan tillæres, hvis man modtager musikundervisning allerede fra 6-års alderen.

Peter Vuust vil derudover gerne komme endnu længere i forskningen og dykke mere ned i spørgsmålet om, hvordan musik påvirker hjernen. Et muligt perspektiv kunne være musiks effekt på sygdomme, hvilket er interessant, da rigtig mange sygdomme i dag relaterer sig til hjernen.

Tak for hjælp og støtte

Denne artikel er lavet med hjælp og støtte fra odense24.dk. På siden kan du blive opdateret på alle nyheder fra Odense og lokalmiljøerne rundt omkring på fyn. Tak for hjælpen!