Årets Roskilde-plakat Er Klar 2019
For nyligt offentliggjorde arrangørerne af Roskilde Festival yderligere 67 navne, man kan opleve på dette års udgave af festivalen. Programmet er nu komplet, og årets plakat er nu tilgængelig, så man kan se, hvilke dage de forskellige kunstnere spiller.
Den 27. marts offentliggjorde arrangørerne af Roskilde Festival de sidste 67 kunstnere, man i år kan opleve på festivalen, og programmet anses dermed for værende fuldendt og komplet.
Blandt de mest iøjnefaldende af de nye navne er Janelle Monáe, Vampire Weekend, Skepta og det gamle Oasis-medlem, Noel Gallagher.
Selvom programmet nu anses for at være komplet, har arrangørerne bag festivalen lidt mere guf til festivalgængerne. Der vil nemlig blive tilføjet yderligere 15 musiknavne til plakaten. Disse navne vil dog være i den mindre skala, da alle hovednavne nu er offentliggjort.
Bob Dylan og Cardi B skyder festivalen i gang
Festivalpladsen åbner den 3. juli, og hovednavnene denne dag er to modpoler, nemlig spillemanden og poeten Bob Dylan samt den progressive kvindelige rapper Cardi B.
Årets største danske navn er Mø. Hun kan opleves torsdag, hvor hun spiller på Orange Scene. Festivalen slutter lørdag den 6. juli, hvor hovednavnene er The Cure og Janelle Monáe.
Stadigvæk tilgængelige billetter
Mens Smukfest for længst er udsolgt, er der stadigvæk flere tilgængelige billetter til årets Roskilde Festival. Sidste år blev der meldt udsolgt i maj, og det er ikke usandsynligt, at det samme kommer til at gøre sig gældende i år.
Publikum er ikke i ekstase over plakaten
Hvis man tjekker publikums reaktioner på årets musikprogram, er det tydeligt, at de ikke er i ekstase. Flere henviser til sidste års program og antyder, at dette var væsentligt bedre. Der findes dog også dem, der bemærker, at bare fordi man ikke kender navnene, behøver dette ikke være en dårlig ting.
Roskilde er nemlig, ifølge dem, et sted, hvor man kan lære ny musik at kende. Her skal man ikke stå og synge med på fortærskede klassikere med Helmig og deslige. Her skal man møde ny, eksperimenterende musik.
Tak til Ruby Rejser
Ovenstående artikel er produceret i samarbejde med Ruby Rejser, som planlægger alt fra vandreferier i naturskønne omgivelser til tossede skiferier i Norge. Se deres store udbud af skiferie lige her: https://ruby-rejser.dk/skiferie/skiferie-i-norge