Amerikansk Stjerne Anholdt I Danmark
Den amerikanske rapstjerne Lil Pump er tirsdag d. 4 december blevet anholdt i København. Den blot 18-årige stjerne, der er døbt Gazzy García. blev sammen med sit slæng tilbageholdt af politiet.
Årsagen til anholdelsen er stadig ukendt, og Københavns politi ønsker ikke at udtale sig yderligere end følgende:
“Vi har haft ham kortvarigt anholdt, men han er løsladt igen. Mere kan jeg ikke sige” -Udtaler Henrik Svejstrup fra Københavns Politi.
Lil Pump var i Danmark i forbindelse med hans koncert i Store Vega. En koncert, der ikke begejstrede de danske anmeldere.
Lil Pump skulle oprindeligt have været videre til Finland for at give endnu en koncert, men har måttet aflyse pga. uforudsete begivenheder, hvad end det så indebærer.
Gentagende problemer med loven
Dette er ikke første gang, at den unge musiker er i karambolage med ordensmagten. For blot 3 måneder siden blev han arresteret i Miami, og endnu tidligere på året blev han anholdt for at affyre en pistol i hans hus, der ligger i Los Angeles.